Af Dorit Glintborg
Doritglintborg1@gmail.com

Hundene i Erslev og omegn behøver ikke føle sig snydt i forhold til deres menneskevenner, når vi kommer til 1. december.

Spar Erslev har nemlig også tænkt på de firbenede i julesortimentet.

Således sælger købmand Lars Kibsgaard i øjeblikket julekalendere til hunde i butikken på Præstbrovej.

Her har man sat prisen på julekalendere til hunde pænt ned i disse dage for at komme af med dem inden 1. december.

– Der er 24 små pakker med forskellige godbidder til hunden. Det er oven i købet velsmagende og sunde godbidder, fortæller Lars Kibsgaard.

På spørgsmålet om, hvorvidt Spar Erslev også har julekalendere til katte, må Lars Kibsgaard svare benægtende.
Han udelukker ikke, at han til næste års vareindkøb vil have tanke på de mange julekatte på Mors.

På billedet her, som er fra Spar Erslev, viser Lars Kibsgaard de fine julekalendere til hunde.