Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

  • Lettere afkølet, men derudover umiddelbart uskadt.

Sådan var tilstanden hos den 97-årige mand fra Nykøbing, da han lørdag efter en timelang eftersøgning blev fundet, oplyser politikommissær Henrik S. Jensen til Her På Øen mandag morgen.

 

Politiet modtog anmeldelse kl. 14.58 lørdag, at man var bekymret over, at manden ikke var kommet retur til sin bopæl, efter at have forladt hjemmet kl. 11.30.

  • Vi iværksatte en humanitær eftersøgning med droner, helikoptere og hunde, og heldigvis fik det en lykkelig udgang, konstaterer Henrik S. Jensen.

 

Manden blev fundet i noget buskads i et engområde cirka 400 meter fra bopælen.

Han var lettere afkølet, men ud over det umiddelbart uskadt.

Henrik S. Jensen kan tilføje, at det var fra helikopteren, man fik øje på manden.

Pressefoto: Rigspolitiet.