Af Dorit Glintborg
Der bliver lyttet, der bliver sunget, der bliver snakket, og der bliver kigget på Kulturmødet Mors, der er i fuld gang.
En stor del af Nykøbing er som forvandlet i de tre dage, torsdag, fredag og lørdag, hvor kulturens højsæde lige pludselig ligger her på øen, og kulturentusiaster fra hele landet valfarter til.
Der bliver diskuteret, og der bliver undret og der bliver nydt smagsprøver af Gravballemandens grød, alt imens en folketingspolitiker dukker op i mængden bag en flok farvestrålende klædte skuespillere med en gammel harmonika, der med meget store smil presser sig igennem den tætpakkede Gasværksvej.
En lang kø af mennesker foran ”Monas Hus”.
En stand med legoklodser, en diskussion om arkitektur midt på gaden, fællessang fra scenen ved Museum Mors og foredrag om ulve i Danmark i det hyggelige telt samme sted.
I en smøge mellem to huse står et lille klassisk orkester og spiller og synger, og forbipasserende slår sig afslappet ned på en gammel træbænk for at lytte lidt, eller sætter sig bare på asfalten.
Indtil altså et kæmpestort og hidsigt skybrud med både lyn og torden hurtigt får de fleste til at skynde sig til det første, det bedste sted med læ, og hvor man ved synet af de pludselig mange paraplyer undrer sig over, at folk har været så fremsynede.
Et par ungersvende går upåvirkede igennem den silende regn i bar overkrop, mens de fører en intens samtale om politik.
Ved fjorden er der også som forvandlet under Kulturmødet.
Ung Kult og Børnenes Kulturmøde holder blandt andet til ved fjorden, hvor også mågerne heldigvis giver deres besyv med, samtidig med at de skæver skeptiske til de store figurer af træ, sat op på pæle, der skal forestille måger.
En bas dunker et sted i det fjerne.
Et ægtepar har sat sig på en bænk med tallerkner med varm mad på skødet.
En hund får øje på den skål med vand, en venlig sjæl har stillet ud på sin trappe med et skilt til ”Til de firbenede”.
Når man går igennem Kulturmødet på Mors føles det på én måde som en helt anden by end Nykøbing.
Både fordi byen vitterligt ser anderledes ud, men også fordi der er så mange ukendte ansigter i den store folkemængde.
Og når solen skinner, og man passerer det sted, hvor et klassisk orkester spontant har givet sig til at underholde, og forbipasserende ligeså impulsivt slår sig ned for at lytte, så føler man sig næsten hensat til sydens sol og stemning.
Man kan tænke – hvorfor er vi ikke så spontane og impulsive i det daglige?
Måske Kulturmødet kan sætte sit præg ud over de tre dage, og få flere af os til bare lige sådan at sætte os ved siden af en, vi ikke kender på en bænk.
Og lytte til lidt musik, som naboens søn har fået lyst til at spille på den guitar, han lige har fået.
Hvorfor ikke?
Kulturmødet 2022 er i hvert fald efter Coronapausen tilbage med et tykt spækket program med over 500 forskellige oplevelser.
Så mange og så tæt, at man bliver helt mæt og fyldt efter en tur i kulturen i Nykøbing, hvor det føles, som om vi kommer hinanden lidt mere ved end ellers.
Måske det kunne hænge ved efter weekenden?
