Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Lige nu er der næppe brug for et tæppe for at holde varmen, men i kolde tider er et tæppe guld værd. Især hvis man ikke har en varm bolig, når vinteren nærmer sig.

I Hvidbjerg sidder Hanne Marie Jørgensen og strikker og hækler tæpper, som kommer hjemløse til gavn.

Tidligere år har hun lavet dukketøj til indsamlede dukker og foræret til de ferierende Tjernobylbørn.

På grund af Coronavirus kommer børnene fra Tjernobyl ikke på besøg her i området i år, og derfor er Hanne Marie Jørgensen fokuseret på at hjælpe en anden gruppe mennesker.

Hun hækler tæpper af oldemorfirkanter, og hun strikker huer til kolde dage.

De færdige produkter leverer hun på Rampen i Thisted, som så giver de varmende gaver videre til de borgere, der trænger.

  • Jeg har kontakt til flere damer, der også hækler og strikker til de hjemløse, og når vi har en god mængde, afleverer jeg det til Rampen i Thisted, fortæller Hanne Marie Jørgensen.

Rampen i Thisted er et værested for mennesker med sociale og  med sociale og personlige problemer og mennesker med misbrug.

Solid mad, kaffe og en snak 

Fra det sorte træhus på Havnen i Thisted fortæller Rikke Gullev, at der blandt Rampens brugere er hjemløse. Men også mennesker, der har en fast bopæl, men som af forskellige årsager er udsatte eller sårbare.

Når Hanne Marie Jørgensen har leveret et læs tæpper og huer, og det bliver koldt i vejret igen, deler personalet på Rampen de kærlige gaver ud til de brugere, der har mest brug for dem.

  • Vi har nogle morsingboer, der også kommer jævnligt hos os. Alle vore brugere har brug for et sted, hvor man kan få en kop kaffe og en snak. Og et måltid mad, fortæller Rikke Gullev, som netop har ansvaret for køkkenet på Rampen.

Her laver hun god, solid dansk mad.

Der kræves meget garn  

Hanne Marie Jørgensen nyder at hækle de store tæpper, som kommer hjemløse til gode enten i Thisted eller andre steder.

Tæpperne måler to gange to meter, så der går nogle nøgler garn til hvert projekt.

Den flittige håndarbejder får ingen penge for sin indsats, men gør det, fordi hun som tidligere håndarbejdslærer og som nuværende handicappet af fibromyalgi og flere diskusprolapser gerne yder det hun kan.

  • Jeg kan heldigvis stadig bruge min hænder, som hun siger.

Men garn er ikke gratis. Derfor er Hanne Marie Jørgensen taknemmelig for de mennesker, der indimellem kommer forbi med nogle garnnøgler, de har haft liggende, og som de ikke får brugt.

I øjeblikket kunne hun godt bruge friske forsyninger, for de hjemløse skal helst have tæpper til den kolde tid, vi kan vente om nogle måneder.

 

Foto: Dorit Glintborg