Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

To morsingboer blev i går, uafhængigt af hinanden, sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, idet begge dyrkede hamp-planter på bopælen.

 

Politikommissær Henrik S. Jensen oplyser til Her På Øen, at der igår tilgik politiet oplysninger om, at der skulle være dyrkning af hamp på Mors.

 

Patruljen besøgte derfor en bopæl i Vejerslev.

Her blev der inddrevet 14 hamp-planter hos en 39-årig mand.

Omregnet til gram, svarer 14 hampplanter til omkring 399 gram.

 

Næste besøg for patruljen i går aftes var i Dragstrup, hvor politiet beslaglagde 36 hamp-planter hos en 36-årig mand.

Her svarer mængden af planter til lige godt et kg hash.

 

I begge tilfælde var der ifølge de sigtedes oplysninger til politiet tale om fremstilling af hash til eget forbrug.

Men dét er heller ikke lovligt, fastslår Henrik S. Jensen.

Pressefoto: Rigspolitiet.