Af Dorit Glintborg

En 45-årig kvinde fra Nykøbing er sigtet for ikke at overholde sin ubetingede vigepligt i rundkørslen ved Vesterbro.
Her kørte hun fredag aften ind og ramte en 55-årig kvindelig cyklist.
Cyklisten væltede, og fik brud på den ene skulder.

Naturfriskolen på Skolestræde i Sejerslev har i weekenden været udsat for hærværk.
Nogen har afbrændt en dunk med diesel på et asfalteret område ved skolen, og der er også knust en rude i et skur.

Et vaskerum på Højbro i Nykøbing har haft indbrud.
Et vindue er brudt op, og to pengebokse indenfor er brækket op.
Der var i alt 900 kroner i mønter i de to bokse, og dem har tyven taget.