Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Endnu en postkasse her på øen har ikke kunnet få lov at være i fred for ulovligt fyrværkeri.

En postkasse på Lærkevej i Nykøbing er meldt ødelagt mellem den 15. og 16. januar, og den har en værdi af 500 kroner.

Også en båd i Morsø Marina, lystbådehavnen i Nykøbing, har været i vælten.

Her er der brudt ind mellem den 14. og 16. januar, og stjålet navigationsudstyr for 8.500 kroner.

Fra en villa på Udsigten i Sundby Mors/Erslev er der stjålet et mindre kontantbeløb.

Ukendte gerningsmænd er brudt ind mellem lørdag og søndag, hvor et vindue til stuen er brudt op, oplyser politikommissær Jørgen Jensen til Her På Øen.