Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Håbet om en dagligvarebutik på Fruevej i Nykøbing er der stadig.

I Dagrofa, som ejer bygningen, arbejdes der stadigvæk på sagen.

 

Til Her På Øen siger kommunikationsdirektør Morten Vestberg, at Dagrofa stadig gerne vil give borgerne en butik på Fruevej igen.

Endnu har Dagrofa dog ikke noget konkret på plads.

 

Bygningerne har senest huset en Spar, og før det var det Kiwi, der solgte de daglige fornødenheder til områdets beboere.

 

Præcist, hvad det springende punkt er, har Her På Øen ikke kunnet få klarhed over fra Dagrofa.

Men som presse- og kommunikationsrådgiver i Dagrofa, Carsten Ritter, udtrykker det overfor Her På Øen:

  • Det er jo klart, at uden en købmand kan man jo ikke drive butik.

 

Så hvis nogen skulle have lyst til dét, kan der rettes henvendelse til Dagrofa.

Arkivfoto: Her På Øen.