Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

På søndag kan man igen komme i biografen her på øen.

På gårsdagens pressemøde blev det oplyst, at blandt andet biografer må genåbne på søndag.

Den melding vækker glæde i Bio Mors, hvor daglig leder, Dorte Eskildsen forsikrer, at den lokale biograf er klar til gæster.

Hun ærgrer sig over, at biografen måtte skuffe sine kunder i julen, men glæder sig omvendt over, at nedlukningen i denne omgang ikke blev så lang.

  • Man må jo tage det, som det er. Ud over, at vi ikke kunne glæde vores kunder i juledagene mistede vi selvfølgelig også omsætning, fortæller hun til Her På Øen.

Til gengæld er der et fint program til genåbningen på søndag.

For de små er der børnefilmen Den Store Hund, Clifford, og for det voksne publikum er der tre film:

Spider-Man No Way Home, House of Gucci og King Richard.

Bio Mors skal se gyldigt Coronapas, og der skal bæres mundbind i foyeren.

Arkivfoto: Her På Øen.