Af Dorit Glintborg
dorit@herpaaoeen.dk
Jeg glæder mig altid over synet af “mine” fugle i haven. Jeg nyder at se fuglene bruge de ting, jeg sætter ud til dem, laver til dem for at skaffe dem ly og til at sidde og hvile sig lidt på.
Således denne solsort i eftermiddag, som også skaber et ganske flot motiv med sneen pletvis på græsplænen bagved.
Vandet i fuglebadet og de mindre skåle fryser hurtigt til i disse dage.
Varmt vand hældes i efter at isen er hakket itu og fjernet.
Og fuglefrøene og brødet – og til solsorten æblerne – tages imod med glæde.
God weekend – også til havens fugle, som forhåbentlig finder læ og ly for kulden i nattetimerne.











































