Det er den 18. marts, Morsø Kommune afholder frivilligfest, hvor forskellige priser i løbet af aftenen vil blive uddelt til lokale ildsjæle.

Billetsalget til aftenen startede for en uge siden, og Morsø Kommunes borgmester, Hans Ejner Bertelsen ser frem til endelig at kunne afholde begivenheden.

  • Det er jo et af de mange arrangementer, der har været aflyst i både 2020 og 2021 på grund af Corona, så det bliver fantastisk, at vi igen kan fejre og hædre de frivillige ildsjæle på Mors, fastslår borgmesteren overfor Her På Øen.

I løbet af aftenen uddeles priserne Årets Ungleder, Kulturius, Årets Kunstner, Årets Sportsnavn, Årets Frivillig og Årets Forening.

Fotoet her er fra festen i 2019.

Foto: Morsø Kommune.