Fra 24 julefortællinger fra Mors: Vejr og varsler

Fra bogen 24 julefortællinger fra Mors kommer i dag Susanne Overgaards afsnit om: Vejr og varsler

Julemærker er ikke, hvad de har været. Ikke til breve og støtte for et godt formål – men førhen beregnet på vejrudsigt: ”Ved de saakaldte Julemærker kunde man nemlig se, hvorledes Vejret bliver i hver Maaned hele Aaret igennem. Der skæres tolv Skurer i en Loftsbjælke, altsaa en Skure for hver Maaned, og omkring disse Skurer skrives med Kridt en rund Kreds. Er Himlen første Juledag skyfuld, bliver Kredsen om den første Skure urørt; er Himlen derimod klar hele Dagen, bliver Kredsen visket ud. Er Halvdelen af Dagen klar og den anden halvdel skyfuld med Regn og Sne, bliver det halve af Kredsen visket ud. Saadan vil Vejret blive i Januar Maaned. Paa hver af Julens 12 Dage mærker man sig Vejret og behandler det dertil hørende Mærke derefter, og saaledes faar man altsaa Besked om Vejret i alle Aarets tolv Maaneder.”  (Berettet af Kr. Søndergaard, Outrup) Det sidste sted, der kendes til, hvor sådanne gamle julemærker var at se, var i Skranderup hos Axel Jepsen, der havde sommerhus i et gammelt sted her.

Klart var det vigtigt i et samfund næsten fuldstændig afhængig af agerdyrkning, hvordan vind og vejr artede sig. De tre Helligaftener i Julen skulle man lægge mærke til hvorfra vinden blæste: ”Sønden – sot, Norden – godt, Østen – krig, Vesten – dyrtid”. Schade gengiver i sit Idiotikon fra 1807 følgende: ”Yvl Sommer gir Poosk Vinter” og Yvl Mørk gir Sommer Tørk”. Sådan bliver der balance i tingene: Mørke og tåge i Julen betyder, at sommeren bliver tør – og mild vinter giver en streng Påske.

Juletiden er en lang nytårstid, en overgangstid – og mange varsler tages her. Sådan har det været fra oldtiden, og det er præcis som med svangerskab og forløsning. Barsel og varsel hænger sammen.

Juleaften eller Nytårsaften lagde husbond tre klatter grød på gulvet. Den første var rug, den anden byg og den tredje havre. Så blev hunden kaldt ind og den kornsort hunden først tog, ville det kommende år blive bedst, fortalte man til folkemindesamleren i Galtrup.

Der blev taget varsler for andre væsentlige ting, liv og død. Man skulle vare sig også: Den der pudsede lyset nytårsaften, så det blev slukket, ville ikke leve året ud. Man skulle heller ikke se sig i spejlet, efter at lyset var tændt jule og nytårsaften. Det ville også give et kort år for vedkommende. Heller ikke Helligtrekongersaften skulle man slukke lyset, det skulle brænde ud af sig selv. ”Naar en ser Nytaarsny ud af et Vindue, skal en faa en rolende Sommer eller slaa meget Karmon i Stykker eller faa megen Hovedpine.”

Andre sager var det svært at gøre noget ved – særlig månens stilling. ”Når Nytaarsnyet ligger paa Ryggen, vil der blive mange Piger lokkede det Aar”. Det kunne måske være interessant at efterprøve dette med en gennemgang af de gamle kirkebøger. På samme måde blev nymånen alt efter ugedag forbundet med forskellige varsler: Fredag varslede den altid godt, lørdag sjældent, søndag aldrig, og mandag – ”Gud fri os”.