I vore dage foregår meget af julehandelen måske online, men der er heldigvis stadig rig mulighed for at gå i butikker, også her på øen.
I dagens afsnit fra 24 Julefortællinger fra Mors beretter Susanne Overgaard om julehandel igennem tiden på Mors:
I oktober 2011 opfordrer de kommunale politikere i Morsø Kommune, ligesom politikere og økonomer på landsplan, borgerne til at smide forsigtigheden over bord og bruge spareskillingerne. Helst lokalt selvfølgelig, så stilstand og butiksdød undgås. Presset på forbrugerne er ellers ganske stort i forvejen. Hos en del fremkalder den ”kommercielle” jul simpelthen julelede. For lidt tid, for få penge, i forhold til store forventninger. Juleræs. Er man heldig, kan man søge tilflugt mod bombardementet i familietraditioner og fornuftige aftaler med slægt og venner. Nyde julebelysningen i gaderne i den mørkeste del af året, og i al fredsommelighed finde de rigtige gaver og god julemad – helst lokalt selvfølgelig.
Helt ny er juleræset ikke. ”Sikken voldsom trængsel og alarm” er skrevet omkring 1860. Dengang var julehandelen dog indskrænket til meget kortere tid end i dag. Ingen pebernødder og nisser allerede i oktober. Butiksvinduer fandtes slet ikke for 150 år siden. XX fortalte om Algade i 1850´erne: ”Der fandtes ikke en Butik med store Vinduer, saa nogen Udstilling af Varer var der ikke tale om. Gadebelysning var der ikke spor af …Juleudstillinger kjendtes ikke. Kaastrups Isenkræmmerbutik var den eneste, hvor der var antydning deraf”.
Fra 1880´erne blev opført mange nye, fleretages bygninger i Algade, med store ruder i gadeplan. I løbet af det næste tiår begyndte isenkræmmere, manufakturhandlere og boghandlere at gøre noget særligt ud af Julen. I 1899 konstaterede Morsø Folkeblad: ”Juleudstillingerne er nu kommen i Vælten her i Byen”. Særlige udstillinger blev arrangeret til en søndag midt i december. ”Butikkerne straalede i Lys og Farvespil og lokkede hele Aftenen et skuelystent Publikum til Vinduerne. Man maa beundre det store Arbejde, der mange Steder var udrettet, kun for at Sagerne kunde staa til Skue en enkelt Aften; thi i Morges maatte det hele tages bort, før Butikken kunde aabnes”. Det særlige arrangement blev også anmeldt i aviserne de følgende år. Den ”strålende belysning” skyldtes stearinlys, gas- og petroleumslamper, ikke ufarligt. Hos urmager Sørensen på Lilletorv væltede et lys og dekorationen, i vat og papir, brød i brand.
I 1910 fik Nykøbing elværk og efterhånden elektrisk gadebelysning, men torvene lå stadig hen i mørke, der var ingen egentlig julebelysning. I 1924 blev det første store juletræ, 7-8 meter højt, rejst på Kirketorvet. Det havde elektriske lys. Alt arbejde herved var frit leveret til støtte for indsamlingen til ”De fattiges Jul”. Julebelysningen og udstillingerne blev hurtigt en selvfølge, så Besættelsens mørklægning mærkedes. Som erstatning arrangerede 24 firmaer en julemesse i Håndværkerforeningens lokaler i begyndelsen af december 1940. Knap 6000 mennesker besøgte messen, og entreindtægterne gik til juleindsamlingen.
Efter 1945 blev der snart blændet op igen. Udover de oplyste forretningsvinduer kom guirlander, af rigtig gran, med lys til over gaden, der fra slutningen af 1960´erne blev en gå-gade. Fra alle dele af øen drog man til byen for at se juleudsmykning i vinduerne, selv om øens købmænd, brugser og andre butikker for længst var begyndt at pynte op. Det var dog svært at hamle op med urmager Lillelunds fantasifulde elektrisk drevne julescenerier, den store bukkende nisse ved Cortsen og selve mængden af forretninger i hovedgaden.
I dag er mange handlende begyndt at spare på strømmen, og man ømmer sig noget ved omkostningerne til gadeudsmykningen. Den blev dog i 2010 udskiftet med en mere energibesparende en af slagsen. Det er også blevet meget lettere at handle længere væk og via nettet. Men vi handler helst lokalt, selvfølgelig.
Foto fra Nykøbing i 2021: Dorit Glintborg.
