I dagens julefortælling fra Mors beretter Susanne Overgaard om fisk og skaldyr her i Her På Øens gengivelse af fortællingerne fra 2011:
Siden 2005 har det hørt til den lokale juletradition: At nyde en rød spandfuld eller to af ”Pouls Julesild”. Vi er nogle, der glæder os til det hele året: Ret store faste og smukke fileter af sild fra Lofoten, marineret i eddike krydret med julens særlige krydderier. Poul med efternavnet Lauersen har leveret den hemmelige familieopskrift.
Marineret sild med karrysalat og kryddersild pyntet med rødløg er klassikere på de fleste danske frokostborde i dag. Det er dog ikke en fisk, der nævnes i de ældre kilder til morsingboernes juletraditioner.
Ål vil nok også være at finde på en del julefrokostborde i dag. Førhen var ålen imidlertid så talrig, at den var daglig spise, bonden spiste saltål, nogle gange også stegte ål, til morgenmad. Ålen blev desuden eksporteret i stort omfang fra den vestlige del af Limfjordsområdet. Den blev fragtet sydpå i særlige lukkede hestevogne af de såkaldte ålepiskere. Lokalt var åleretterne talrige og varierede: Rulleål, ål i gele, syltet ål, ålekage, åleæggekage, spegeål, suppe på saltål, potteål eller ål i kasserolle samt naturligvis stegt og røget ål.
Om vinteren, når fjorden frøs til, var det tid for ålestangning, og hver gård havde sit stangtømmer og ofte en karl, der særlig skulle tage sig af fiskeri. Men ålen har heller ikke nogen speciel plads i de ældre beretninger om Jul og festspiser på Mors.
Den rigtige og særlige fiskespise til Jul på Mors var først og fremmest torsk. Ikke specielt til Nytårsaften, som mange bruger det i dag – men Juleaften sent efter den store julemiddag samt Julemorgen. ”Det ville overalt være bleven betragtet, som det ikke var Juleaften, hvis man ikke fik Torsk til Nadver” fortalte Chr. Worm, Karby. Resten af torsken fik man så kold om morgenen inden kirkegang Juledag. Torsk fik man gerne fra Vesterhavet, men den blev også fanget i Limfjorden. Den blev serveret med sennepsdyppelse. Her er nok tale om en fortsættelse af fastetraditionen i den katolske kirke, kombineret med at den magre fisk er en god stabilisator i forhold til julens ellers meget fede kost. Ingen er vist i tvivl om, at torsk er en ualmindelig god spise.
I januar 1700 skrev Jakob Knudsen Schandrup på herregården Kaas – med udsigt over Limfjorden til Mors – om et overordentligt veldækket bord. Ved fjerde ret når han til retterne fra fjord og hav og nævner her østers og skælfisk, et gammelt ord for muslinger. Især østers var en luksuriøs spise. Limfjordsøstersen vendte tilbage til området, da fjorden blev åben igen mod vest fra 1825. Fra midten af 1800-tallet blev dette særlige skaldyr fisket i fjorden og i 1851 blev gamle royale rettigheder konverteret til statslig eneret. Retten til fiskeri og salg var herefter forpagtet ud indtil 1984. Den absolutte hovedpart af tiden hørte forpagterne til i Nykøbing Mors. Østers blev skrabet, i mindre omfang brilet og i perioden 1890-1910 hentet op af dykkere, der samlede dem i kurve. Fiskeriet foregik i vintermånederne, og østerssæsonen blev førhen åbnet med brask og bram i det sene efterår.
Østerskompagniet var Kongelig Hofleverandør og sendte hvert år østers til Kongens og Dronningens fødselsdage, Nytår og andre særlige lejligheder. Fra det danske hof spredte kendskabet til Limfjordsøsters sig til andre fyrstehuse i udlandet. I en årrække omkring 1950 bestilte det svenske hof østers til Jul. Østers er forbundet med luksus og andre behageligheder – og den særlige spise blev klart et hit ved bl.a. Nytårs-selskaber i de bedst stillede kredse i ind- og udland. Den passer jo fint til champagne.
Illustration: Her På Øen.
