I Her På Øens gengivelser af Susanne Overgaards 24 julefortællinger fra Mors er vi i dag kommet til beretningen om JULEBAGVÆRK.
Salget af bogen fra 2011 går som støtte til Nykøbing Mors Cricketklub.
Det dufter af vanillekranse, pepitakranse, jødekager, finsk brød, flere dage i november. For småkager kan pakkes i kagedåser eller fryses ned, så de holder sig til jul, hvis de altså er forseglet godt og ikke hapses af husstandsmedlemmer med sød tand. Opskriften på jødekager fru Qvortrups, Ljørslev, der havde den fra sin mor. Fra en tidligere generation har vi ellers korendekager samt brune kager eller sirupskager i to versioner, rund med mandel i eller rudeformet med mandel på. Og så er der selvfølgelig klejnerne: Som far er begyndt at koge igen, som mormor lavede fortræffeligt, og hvor fru Degn bagte de bedste, vi har smagt. ”Vri´efitter” hedder klejnerne på sønderjysk, fortæller Laura Bendsen på landets frimodigste dialekt. Hun har også har rekorden i æbleskivestegning på Skarregaard. Nina og Inge, Johanne Marie og Anne Marie – før og siden har mange ”kuoner” mestret den kunst: At stege dej i pander med 12 store huller på komfuret fra Morsø Jernstøberi. At servere dem med rød sylt og sukker, så børn og voksne glemte tid og sted.
Klejner og æbleskiver er gammel festbagning. Kogning og stegning af hvedebrød var den mulighed, man havde før komfurets tid. Den blev brugt ved familiens store fester og særlige lejligheder i årets løb. På Island kan man stadig få klejner i august, til tider med kommen. Det er først i vores tid, det er blevet skik kun at få den slags til Jul. Der var tale om luksusbrød, fordi det indeholdt hvede og sukker, og ved småkagerne: Krydderier, rosiner, korender og mandler. På Mors blev der ikke dyrket hvede i større omfang før 1940´erne. Melet til kage, det fine hvedebrød, blev importeret, men endnu i 1800-tallet kun lidt. Købmændene i Nykøbing købte før højtiderne en sæk flormel i fællesskab. Det blev så delt mellem dem, så de kunne forsyne de kunder, der ønskede den slags.
Bagning var en væsentlig og arbejdskrævende del af juleforberedelserne før den lille ovns tid. Der skulle ikke bare bages til gårdens eget forråd. Der skulle bages til julegratialer til tjenestefolk og andre medhjælpere, til folk med offentligt hverv som klokker, jordemoder, smed, degn m.fl., til folk der ikke havde selv, velgørenhed altså, og endelig til børnene som med brød formet som en and, en vakker, og pebernødder fik deres julegave. Bagning varede førhen et par dage. Der skulle tændes op i den store ovn, med 12 store kurve tørv, det klarede mændene, mens kvinderne æltede den store mængde dej. Anne Kortegaard, Ø. Jølby, fortalte 1927 om julebagningen i hendes barndom: At der i ovnen kunne bages af to tdr. rug ad gangen. Det var strengt for pigen at ælte alt den dej. Der kunne bages en snes kager deraf på omkring 1½ lispund hver. Forinden var melet timset, sigtet, det varede også flere dage. I øvrigt blev bagt en hel ovnfuld finbrød, 30 kager, og desuden hvedekager og boller, kaldet ægkager, samt smørkringler og sirupskager. Endelig blev der bagt pebernødder i skæppevis.
Pebernødder var alle med til at skære, mænd, kvinder og børn.” Nødderne var det sidste, der blev bagt, de kom ikke på plader, men når ovnen var fejet godt, blev de smidt ind på arnen. Når de havde ligget der en god times tid, blev de rørt eller vendt med en rive. Så blev døren atter sat for, og de fik lov at ligge i ovnen natten over. Næste morgen blev de samlet ud, kom i en ren sæk, og ind imellem dem blev trukket et håndklæde, som var godt gennemtrukket med vand. Nu skulle nødderne pudses, og det skulle de være to om. Hver tog i en ende af sækken, og ved skiftevis at trække til og skyde fra sig kastedes nødderne frem og tilbage. Det våde håndklæde opfangede i hvert fald en del af støv og aske.” (Kr. Søndergaard, Outrup om bagningen på Søndergaard i Andrup). Pebernødderne var hårde, vistnok ofte bagt på rugmel tilsat honning, evt. malurt, og stærke krydderier, men ingen hævemidler: Velegnede til spil.
