Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Bøger og Papir i Nykøbing får i denne uge forfatterbesøg.

Det sker, når forfatteren til ”Dødedans – Vogterens Fald”, Carsten Bossen Christiansen kigger ind i Algade 10 onsdag eftermiddag.

Forfatterbesøget i den lokale boghandel er arrangeret af Lærke Nørgaard Jensen, der er elev i Bøger og Papir, og i forbindelse med sin fagprøve holder kampagneuge i forretningen.

Under kampagneugen i Bøger og Papir vil der være rabatter på ungdomsbøger, og mulighed for at deltage i konkurrencer.

Konkurrencerne vil både foregå i butikken, og på sociale medier.

Lærke Nørgaard Jensen fortæller til Her På Øen, at Carsten Bossen Christiansen under besøget onsdag er klar til at signere sin bog til kunderne, og at der også vil blive en konkurrence blandt kunderne, som kan være heldige at vinde et eksemplar af bogen.

Privatfoto til Her På Øen.