22 lokale foreninger står fra midt på formiddagen i dag klar til Foreningernes Dag på Mors.
Flere af dem har arrangeret underholdende aktiviteter, som eventuelt kan kombineres med en tur i gågadens butikker i Nykøbing.
Det er Frivilligcenter Mors, der arrangerer dagen, som har fokus på den frivillige indsats, som Mors er kendt for at være godt begavet med.
Michael Dahlgaard står i spidsen for en paneldebat fra scenen på Kirketorvet, og det skal handle om frivillighed, foreninger og erhvervsliv.
Der vil i dagens løb også være musikalske indslag fra scenen.
Arkivfoto af Michael Dahlgaard.








































