Af Dorit Glintborg
Der bor cirka 20.000 mennesker på øen Mors, og heraf er de 15.346 stemmeberettigede.
Ud af de 15.346 stemmeberettigede, afgav 12.832 morsingboer i går deres stemme til Folketingsvalget i Danmark. Heraf var der 112 blanke stemmer, og 49 ugyldige.
Det giver ifølge Morsø Kommune en stemmeprocent på 83,62.
Her på øen fik Socialdemokratiet 36,6% af stemmerne, Radikale 1%, Konservative 2,9%, Nye Borgerlige 2,9%, SF 3,6%, Liberal Alliance 4,8%, Kristendemokraterne 0,4%, Moderaterne 5,1%, Dansk Folkeparti 2,3%, Frie Grønne 0,1%, Venstre 15,4%, Danmarksdemokraterne 22,1%, Enhedslisten 1,8% og Alternativet 1%.
De tal stammer fra kmd.dk
Tendensen lokalt ligner dermed meget det landsdækkende resultat af Folketingsvalget, hvor Socialdemokratiet blev den store sejrherre.
Foto fra Nykøbing Hallen tirsdag aften: Dorit Glintborg.