Dh Morsø (Danske handicaporganisationer) har gennem de seneste år haft et tæt samarbejde med Morsø Kommune og arrangørerne bag Kulturmødet. Der afholdes møder før, under og efter Kulturmødet.

 

Dh oplever åbenhed og imødekommenhed samt viljen til at vil gøre det bedste man kan fra arrangørerne.

Kultur kan være mangt og meget, kultur kan være spontanitet og impulsiv, kultur kan være her og nu! Kultur kan være broget og bakket, kultur kan være vådt og koldt.

Derfor kan noget så simpelt som tilgængelighed være problematisk.

Bestyrelsesmedlem og repræsentant fra Dh Max Madsen, har været på kulturpladsen til møde Med Simon Cens-Slot som repræsentant for Kulturmødet.

Der blev kigget på de udfordringer, Dh Morsø har oplevet fra tidligere år, og i god dialog fundet løsninger.

  • Det er ingen hemmelighed, at kulturpladsen er lettere udfordret af det våde vejr, og arrangørerne har set sig nødsaget til at anvende træflis på dele af pladsen. Det er ikke en optimal løsning for gangbesværet og kørestole. Men med udlagte køreplader på området, er der gjort de tiltag der er muligt. Det er vi i Dh meget glade for, siger Max Madsen i en mail til Her På Øen.

Ligeledes har man lavet afspærret område til kørestole ved den store scene, så alle har mulighed for en god oplevelse.

Arkivfoto: Her På Øen.