Det er med stor glæde, at Kræftens Bekæmpelse Morsø kan konstatere at have haft en meget tilfredsstillende indsamling i søndags.
Med hjælp af 121 frivillige indsamlere opnåede indsamlingen imponerende 210.105,50 kroner.
- Dette var ikke opnået uden de mange indsamlere, som vi ikke kan takke nok for deres indsats, siger Viggo Vangsgaard fra Kræftens Bekæmpelse på Mors til Her På Øen.
Det indsamlede beløb fordelte sig med kr.128.993 i kontanter og kr. 81.112,50 via mobilpay.
Det indsamlede beløb er mandag blevet overført til hovedafdelingen.
De 60 procent vil blive brugt til forskning, de 25 procent til støtte for patienter og pårørende, 11 procent til forebyggelse, og fire procent til administration.
- Som lokalforening vil vi gerne takke Morsingboerne for de tog godt imod vore indsamlere og alle indsamlere for det store stykke arbejde og den vellykkede indsamling de gjorde for foreningen i søndags, fastslår på vegne af Kræftens Bekæmpelse Morsø, Viggo Vangsgaard.
Modelfoto: Pixabay.