Flittige hænder i Hvidbjerg

Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Flittige hænder i Hvidbjerg savner beskæftigelse

At flytte på plejehjem er en stor og livsforandrende begivenhed, men flytningen betyder ikke, at man får ny identitet.

Der er ikke en kasse udenfor plejehjemmet, hvor man skal aflevere sin helt egen personlighed, for fremover udelukkende at være ”plejehjemsbeboer”.

Maren fra Øster Assels vil stadig være Maren fra Øster Assels, der ved alt om madlavning, og Ole fra Sejerslev har stadig årelang erfaring og viden om havebrug.

Gudrun Jensen

I en lejlighed i Blok C på Hvidbjerg Plejehjem bor Gudrun Jensen.

Her har hun boet i tre år, og hun er glad for sit hjem i Hvidbjerg.

Men indimellem falder tiden lang, og så er det, at lokalsamfundet måske kunne være med til at gøre en positiv forskel, og derfor har Her På Øen aflagt Gudrun Jensen et besøg.

Men vi starter med en beretning om, hvem Gudrun Jensen egentlig er.

Foto herover: Til ære for fotografen, viser Gudrun Jensen et af de flotte tæpper, hun har hæklet i tidens løb.

Gudrun blev født i 1940 på det, hun selv betegner som et lille landbrug i Tøving med køer, grise og heste.

Da hun i 1955 var til bal i Frøslev Forsamlingshus, slog lynet ned, da hun mødte en ung mand, Helge på 22 år fra Outrup, der boede i nærheden af stadion.

Gudrun selv var 15 år.

De to blev kærester, og den 25. maj 1957 var der bryllup.
Der måtte kongebrev til, for Gudrun var stadig kun 16½ år.

Helge Emil Jensen var søn af en arbejdsmand.

Gode, arbejdsomme og dejlige år fulgte, hvor Gudrun og Helge Jensen blev forældre til seks børn.

Mens Helge havde sit faste arbejde hos først Phønix Asfaltfabrik i Vilsund, senere på Teglværket i Nykøbing, hjalp Gudrun til med at tjene til dagen og vejen ved sit håndarbejde.

Ud over at sy tøj til børnene, både strikkede, hæklede og broderede hun.

Det er en dejlig pause for tankerne, siger Gudrun Jensen til Her På Øen.

Som nævnt tjente hun også penge på sit håndarbejde.

Blandt andet havde hun i flere år en aftale med forretningen Olsens Enke i København, hvortil hun syede duge og gardiner på bestilling.

En gardinforretning i Thisted har også købt den flittige morsingbos håndarbejde, og mens vi nyder sodavand og småkager i den hyggelige stue, kommer datter Else Marie i tanker om, at moderen også engang udførte arbejde for Eva og Hjalmar Bak i Frøslev.

Islændertrøjer, syet i enkeltdele på maskine, skulle syes sammen i hånden, og det gjorde Gudrun derhjemme.

Jeg var glad for det hele. Bare jeg havde noget mellem hænderne, siger Gudrun i dag.

Gudrun og Helge Jensen bosatte sig på Outrupstræde i Outrup. Efter 32 år i et – med Gudruns ord – ”bette hus” – flyttede de i 1990 ind i en af de nye private andelsboliger i Rolstrupparken i Nykøbing.

I 2011 døde Helge, og haven blev efterhånden for stor, så Gudrun rykkede endnu engang teltpælene op og lejede et hus i Nørregade i Nykøbing.

I øvrigt lige overfor det sociale værested, Perlen, som hun har haft meget stor fornøjelse af i årenes løb, og som hun i dag også savner.

Foto herover: Der vindes garn i stuen.

I dag er bopælen i Hvidbjerg, og med en synsevne på kun to procent på det ene øje og syv procent på det andet, er det efterhånden umuligt at lave håndarbejde.

Den omsorgsfulde plejehjemsassistent, Inger Louise Borg

Men det er hårdt, ikke at have noget mellem hænderne, og det har plejehjemsassistent Inger Louise Borg været opmærksom på.

Derfor er hun på helt privat basis begyndt at prøve at skaffe garn, gamle trøjer eller garnrester til Gudrun Jensen.

Inger Louise har arbejdet på Hvidbjerg Plejehjem siden 1994, altså i 32 år.

At hun brænder for at gøre tilværelsen så god som muligt for beboerne, mærker man hurtigt i hendes selskab.

Da Inger Louise fandt ud af, at Gudrun savnede beskæftigelse, tøvede hun ikke med at prøve på at gøre noget ved det.

Det hele handler om værdighed, og om følelsen af at være nyttig, også som beboer på et plejehjem, fastslår hun overfor Her På Øen.

Trivsel, nærvær, glæde og omsorg er ord, Inger Louise bruger meget, når hun fortæller om sit arbejde som plejehjemsassistent.

Gudrun Jensen optrevler med glæde strikkede effekter, hun sorterer også gerne rent tøj til genbrug, og hun vinder garn til nye nøgler.

Alt det kan man nemlig sagtens, selvom øjnene ikke er gode længere.

Den kærlige datter

Else Marie Nørgaard er Gudruns datter, og selv bosat i Hvidbjerg.

Hun trak sig for få år siden fra arbejdsmarkedet efter 40 år som sygehjælper, fortrinsvis på netop Hvidbjerg Plejehjem

Hun har et nært forhold med sin mor.

Foto herover: Mor og datter nyder den fortryllende duft af roserne fra Else Maries have.

Når der vises kampe med det danske herrehåndboldhold i fjernsynet, sidder mor og datter tit bænket side om side, mens Else Marie i dag er kommentator for sin mor.

Else Marie er meget glad for Inger Louises indsats for at prøve at give hendes mor mere indhold i dagligdagen igen.

Min mor har jo aldrig siddet uden at være i gang med et eller andet håndarbejde, lige så længe jeg kan huske, siger hun til Her På Øen.
Både min mor og far har altid været meget flittige. Som pensionister havde de en overgang en aftale med Malte Haaning Plastic A/S om at samle perler i poser derhjemme. Men den slags kan mor ikke se til mere.

Gudrun har lige fået en ny pose med strik ind, som Inger Louise Borg har skaffet via sin Facebookside.

Når Gudrun har ordnet garnet på fineste vis, fragter Inger Louise det til Nykøbing, hvor engagerede mennesker sørger for at transportere det til Ukraine, så Gudrun Jensens flittige hænder kan give tiltrængt varme dér.