Af Dorit Glintborg
Frivilligfesten 2020, Sammen er vi bedst afholdes fredag 20. marts i Sparekassen Thy Arena Mors, og Morsø Kommune åbnede for billetsalget i mandags.
På kun 76 minutter var der udsolgt af billetter, og derfor åbner kommunen nu mulighed for køb af ekstra tribunepladser.
– Der er fantastisk, at så mange har ønsket at komme med til Frivilligfesten 2020. Billetsalget gik rigtigt hurtigt og venteliste for at få billetter er lang, siger borgmester i Morsø Kommune, Hans Ejner Bertelsen.
Der er 500 pladser med spisning ved bordene i Arenaen. De blev udsolgt i mandags i løbet af 76 minutter. Derfor vil der blive åbnet for salg af 250 tribunepladser.
Foto fra Morsø Kommunes hjemmeside.