Af Dorit Glintborg
doritglintborg1@gmail.com
Hele fire medarbejdere ved Morsø Kommune kan i dag 1. november fejre 25 års jubilæum i deres ansættelse.
I det hele taget har kommunens administrationsbygning på Jernbanevej i Nykøbing året igennem haft masser af jubilarer. I alt 23 ansatte har fejret 25 års jubilæum i 2019, mens tre kan fejre 40 år på den kommunale arbejdsplads.
En af de fire, der netop i dag runder de 25 år ved Morsø Kommune, er centerchef Niels Pedersen, som ifølge Morsø Kommunes hjemmeside nyder det gode sammenhold på arbejdspladsen, hvor han betegner alle som et hold, der arbejder mod samme mål.
Her På Øen ønsker tillykke til samtlige jubilarer.









































