Af Dorit Glintborg
Doritglintborg1@gmail.com

Finn Have er med, når Morsø Kunstforening i morgen lørdag åbner en årsskifteudstilling i lokalerne i Nykøbing.

Udstillingen vil omfatte værker af Simon Ward, Bodil Østergaard, Birte Ohsten, Trine Toft, Helle Bovbjerg, Hanne Behrens og som nævnt Finn Have.

Morsøs kendte maler er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, og som kunstmaler er han autodidakt.

Finn Have fortæller til redaktionen, at han deltager på årsskifteudstillingen på Mors med sydeuropæiske malerier fra 1990’erne.

– Mange tror, at jeg kun maler motiver fra Mors. Det gør jeg nu ikke. Jeg har malet fra og udstillet i mange lande.
Malerierne på den udstilling, der åbner i morgen, er i oliepasteller.

Det har den forklaring, at oliepastelmaling kan laves på stedet.

Der er det specielle ved udstillingen i Nykøbing, at gæsterne kan tage et købt maleri med hjem med det samme.
– Det har jeg aldrig oplevet før, siger Finn Have.

Oliepastel fra 1980-erne, hvor Finn Have malede og tegnede motiver fra byen. Her Sjællandsgadekvarteret i Århus

Denne oliepastel er sammen med forsidebilledet fra den græske ø Thasos i 1990-erne, hvor Finn Have underviste i akvarel på den græske ø. 

Fotos fra Finn Have.