Af Dorit Glintborg
Doritglintborg1@gmail.com
Mors-Thy Håndbold og Emil Bergholt er blevet enige om at lægge et ekstra år på den eksisterende aftale, så aftalen nu løber til 30. juni 2022.
Det oplyser Mors-Thy Håndbold i en pressemeddelelse.
Sportschef Henrik Hedegaard fortæller, at Emil Bergholt har vist sig at være alt det, klubben havde forventet, og mere til.
Derfor var klubben hurtigt klar over, at det ville være en god idé at forlænge aftalen med Emil Bergholt.
Spilleren selv har heller ikke været i tvivl om det gode match i Mors-Thy Håndbold.
Han fortæller i samme pressemeddelelse, at han har fået en rigtig fin modtagelse af både holdkammerater, fans og folk i klubben i øvrigt, og at han føler sig godt tilpas her.
Billedet her er tilsendt redaktionen af Mors-Thy Håndbold.