Der er registreret yderligere 2150 coronatilfælde i Danmark. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) ifølge Ritzau under tirsdagens spørgetime i Folketinget.
Det er det højeste antal, der er registreret på et døgn. Den hidtidige rekord var mandag. Her blev der på 24 timer registreret 2046 coronatilfælde.
Der skal dog tages højde for, at der testes langt flere end i foråret. Derfor findes der givetvis også flere smittede uden symptomer.
Statens Serum Institut (SSI) har tidligere vurderet, at der ville have været fundet op mod 3000 daglige tilfælde i foråret, hvis der var blevet testet 70.000 personer dagligt.
Her på øen er er dog åbenbart kommet styr på kurven, der længe var stigende.
I dag er der ifølge Statens Seruminstitut kun registreret yderligere fem bekræftede tilfælde af Coronavirus i Morsø Kommune.









































