Af Dorit Glintbor

dorit@herpaaoeen.dk

 

Fredag den 18. november bliver den nuværende Fakta i gågaden i Nykøbing til en 365discountbutik.

Det oplyser Coop, der er i gang med at lukke sine Faktabutikker, og i de snart tidligere butikker enten lukke og slukke, eller ændre til det nye koncept.

Nykøbing er dermed et af de steder, der fortsat vil have en dagligvareforretning i lokalerne, hvor Fakta i dag stadig ligger.

I Algade 5 vil der blive moderniseret og udvidet, før døren slås op til en ny forretning under Coop.

  • Kunderne har i år ændret indkøbsadfærd som følge af de omfattende prisstigninger efter Ruslands invasion af Ukraine. De går meget mere i discountbutikker. Derfor sætter vi tempoet op på udrulningen af 365discount, som på kort tid er blevet meget populær – ikke mindst efter, at vi tre gange i år er kåret til Danmarks billigste discountkæde, siger administrerende direktør i Coop, Kræn Østergård Nielsen på Coops hjemmeside, hvor han tilføjer, at Coop 365discount skal sikre kunderne billigere varer og Coop en stærkere position på discountmarkedet.

 

Illustration: Coop.