Af Dorit Glintborg
En 37-årig kvinde blev i går sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
Politiet besøgte kvindens bopæl på Tingvej i Nykøbing før aften tirsdag, og her blev fundet narkotika.
Nærmere bestemt godt 100 gram hash, noget skunk og lidt hashmix. Derudover et gram amfetamin.
Fungerende politikommissær Henrik Skriver Jensen oplyser til Her På Øen, at politiet besøgte kvindens bopæl efter et tip.
Pressefoto: Rigspolitiet.