Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Ved du godt, hvorfor der er vand rundt om Mors?

Det er måske fordi, morsingboer ikke er så gode til at svømme – og med vand omkring os ved man, hvor man har os.

Noget lignende synger spillemanden fra Thy, Martin Kanstrup i sin hyldestsang til Mors, som Her På Øen tidligere har fortalt om her på siden.

Også TV Midt Vest har fået ørerne op for den musikalske – og drilske – thybo.

Journalist Flemming Christensen har endda interviewet en vaskeægte morsingbo, for at høre om reaktionen på de musikalske drillerier.

TV Midt Vest skriver blandt andet:

”-  Der bliver jo sagt nogle sandheder.

DORIT GLINTBORG

– Det er en frisk idé, lyder det fra Dorit Glintborg, der står for netmediet Her På Øen.

– Der bliver jo sagt nogle sandheder, men det er tydeligt, at der er masser af humor. Man skal lige fatte, at det er for sjov, påpeger hun.

Og det er netop for sjov, understreger Martin Kanstrup og tilføjer:

– Jeg synger ikke noget, der ikke er sagt før. Det hele er egentlig bare blevet samlet i en sang.”

Du kan læse hele artiklen ved at følge dette link 

Martin Kanstrup er aktiv i studiet, og mon ikke, vi morsingboer ligesom alle andre kan se frem til ny musik i nær fremtid?

Foto: Privat