Af Dorit Glintborg
Her På Øen
– Tænk, hvis al den vand, vi har fået, var faldet som sne. Og tænk på det tøbrud, der så ville blive på et tidspunkt!
Sådan lyder regnvejrstankerne fra Ole Overballe, der tog imod opfordringen fra Her På Øen om at dele tanker i regnvejret med os andre.
Ole Overballe fortsætter:
En millimeter regnvand er det samme som 10 millimeter sne. Med alle de millimeter vand, vi har fået siden 1. november, ville det have givet en anselig mængde sne.
Og så ved vi, hvad der sker, når vi får tøbrud.
Så får vi også oversvømmelser i stor stil.
Sådan lyder tankerne fra Ole Overballe, og man kan måske deraf ræsonnere, at den ene slags oversvømmelse vel hverken er værre eller bedre end den anden.
Redaktionen takker for de indsendte regnvejrstanker fra Ole Overballe i Erslev.