Af Dorit Glintborg
En enkel sang om frihed blev i går aftes sunget over Rådhustorvet i Nykøbing, hvor Junior Chamber International Mors havde indbudt til et støttearrangement for Ukraine.
Omkring 200 mennesker mødte op og sang med, da Eddie Skollers kæmpestore hit fra 1970 blev fortolket fra scenen.
Sangen, der blev præsenteret i DR-programmet ”Musikalske Venner” den 18. september 1970, var og er Eddie Skollers egen fortolkning af den amerikanske protestsang ”Simple song of freedom”.
Morsø Kommunes borgmester, Hans Ejner Bertelsen holdt tale, og var betaget af det lokale sammenhold til at støtte Ukraine.










































