Af Dorit N. Glintborg
Den 27. februar lukker Niels Jespersen Morsø Helse.
Den 1. april åbner Katja Kirk og Lukas Schubert Rydebeck Morsø Helse.
Efter snart 28 år vælger Niels Jespersen at hellige sig ”det bagved”, som han udtrykker det overfor Her På Øen – og det vil sige massageklinikken på samme adresse i gågaden.
Her regner han med at fortsætte med sine klienter de næste mange år.
Derudover vil han hjælpe de nye ejere godt i gang med Morsø Helse, så der bliver tale om en meget glidende overgang.
-
Det er tiden nu. Jeg vil gerne til at slappe lidt mere af, og efter 27 et halvt år med Morsø Helse synes jeg, at tiden er den rigtige, uddyber Niels Jespersen overfor Her På Øen.
Han overlader trygt Morsø Helse til Katja Kirk og Lukas Schubert Rydebeck.
Katja Kirk er morsingbo, og har stor erfaring i helsekostbranchen, hvor hun har arbejdet forskellige steder de seneste 20 år.
Morsø Helse er dog helt ny for både hende og Lukas Schubert Rydebeck, som i dag er startet med at gøre sig bekendt med både kunder og varesortiment i den lokale butik.
Niels Jespersen glæder sig over at kunne sælge til nye ejere, fremfor at Morsø Helse skulle lukke.
- Butikken har sin berettigelse. Vi har mange mennesker herinde hver dag, fastslår han.
Arkivfoto: Her På Øen.
Jeg vil komme til at savne dig meget i butikken, det er altid så skønt at snakke med dig. Anne Mary Larsen ( Mathiassen)