Dyrlæge René Hovgaard Sørensen, Morsø Dyreklinik i Erslev, fik hjælp af Morsø Erhvervsråd, da han ansatte en ny dyrlæge fra et andet EU-land.

Selvom medarbejderen kommer fra Europa, kræver det stadig en række dokumenter og godkendelser for at få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark – og det er ikke noget, man nødvendigvis har erfaring med som lokal virksomhed.

 

  • Jeg ville bare gerne have min nye medarbejder godt i gang – men jeg blev hurtigt overvældet af alle de krav og trin, der skulle følges,” fortæller René Hovgaard Sørensen i en pressemeddelelse til Her På Øen fra Morsø Erhvervsråd.

Han tog kontakt til Morsø Erhvervsråd som trådte til, og hjalp med at få skabt overblik over processen. Gennem en god dialog med de forskellige aktører har erhvervsrådet hjulpet med at skabe ro og finde vej i processen, så både Morsø Dyreklinik og medarbejderen kunne fokusere på det vigtigste, nemlig at få en god start.

 

  • Det har været en stor hjælp at have nogen, der kender systemet og ved, hvor man skal starte. Det har sparet os for tid og bekymringer, siger René Hovgaard Sørensen.

 

Hos Morsø Erhvervsråd er det netop en kerneopgave at støtte og vejlede lokale virksomheder – også når det handler om international arbejdskraft.

  • Vi står klar til at hjælpe virksomhederne med at komme godt i gang og vækste, lyder det fra erhvervsrådet på Mors.

 

Arkivfoto: Her På Øen.