Af Dorit Glintborg

Mors-Thy Håndbold oplyser, at aftalen med Jacob Hessellund forlænges.

Den 27-årige fløjspiller har skrevet under på en aftale, der løber til juni 2021.
Jacob Hessellund er i gang med sin anden sæson i Mors-Thy Håndbold, og såvel spiller som klub er glad for, at der også bliver en tredje.

– Hess er på mange måder en drømmespiller at have i en trup. Han er en vindertype, der går forrest og kræver meget af sig selv og sine holdkammerater, han er en klog og forudseende forsvarsspiller, der har stor spilforståelse og er en god afslutter fra begge fløje – og så har han virkelig vist format og løftet et stort ansvar efter Søren Nørgårds skade, siger sportschef Henrik Hedegaard i en pressemeddelelse.

Foto: Mors-Thy Håndbold