Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Patruljen var i nat på Saltbækvej i Flade, hvor en ukendt gerningsmand har tømt to traktorer for diesel.

I alt menes der at være stjålet omkring 700 liter ved 01-tiden i nat.

Der er boret hul i tanken på de to traktorer, fortæller politikommissær Henrik S. Jensen til Her På Øen.

En bil blev set køre fra stedet, og tyven har efterladt et par dunke på stedet.

Anmelderen af indbruddet bor i nærheden af den pågældende adresse, hvor traktorerne står i en lade, og han har beskrevet bilen som en sølvfarvet stationcar med efterspændt trailer.

Tyvens bil snittede anmelderens bil, idet de passerede hinanden, så der kan være skader på den sølvgrå stationcars front.

Politiet modtager gerne oplysninger, der kan føre til opklaring af sagen: 114