Af Dorit Glintborg
Her På Øen
I går kunne læserne nyde tredje afsnit af Den Vandrende Historie, skrevet af Marianne Torbensen.
Marianne Torbensen sendte udfordringen videre til Mette Elimar Jensen med følgende fem ord, der skulle indgå i næste afsnit: kirkespir, gøgler, mintgrøn, kløver og grin
I dag får vi at se, hvad den – ikke helt uerfarne i at skrive fantasifulde historier – næste forfatter har fået ud af udfordringen.
Værsgo til Mette Elimar Jensen:
Foreningen Til Byens Forskønnelse stod med tilfredse miner på Kirketorvet og kiggede op på kirkens spir. Her strålede en gylden fisk i solen. Helt præcist var det en sild, en rigtig tørret sild, som guldsmeden i gågaden havde forgyldt, på samme måde som han forgyldte små udtrådte barnesko. Foreningen Til Byen Forskønnelse havde i længere tid søgt fondsmidler til finansiering af projektet. Det havde ikke været så enkelt endda, og der havde også kun lige været penge nok til at betale for guldet og guldsmedens arbejde. I første omgang ønskede Foreningen Til Byens Forskønnelse, at bruge en kunstner, som kunne forme et tilpas kunstnerisk udtryk af en fisk. Men da pengende var små, måtte foreningen lægge hovederne i blød og vælge en anden løsning. Her var det så, at formanden for foreningen, som iøvrigt var den ene af byens to fiskehandlere, foreslog at han ville sponsorere en tørret sild til formålet. Og sådan blev det.
13. april var en lun forårsdag. Det var en stor fornøjelse for formanden, og fiskehandleren, som stod i sit mintgrønne jakkesæt med hænderne på ryggen og beundrede den forgyldte fisk på toppen af kirkens spir. Men så lige med et, lød der en underlig ringlende lyd, som forstyrrede den lille forsamlig, og fik deres blik til at rette sig mod en løjerlig person, der slog krumspring hen over torvet. På personens store sorte sko sad der bjælder, der ringlede for hvert spring og på hovedet strittet håret ud i alle verdens hjørner. “Hopla”, sagde personen, som viste sig at være en af de muntre gøglere fra cirkus. “Stuuur, stur forstilling og se, kom og kik”, råbte gøgleren idet han trak en firkløver op af sin bukselomme og fortsatte sine krumspring hen over torvet. Formanden for Foreninegn for Byens Forskønnelse slog sig på lårene af grin, men grinet forsvandt lige så hurtigt som et lyn. Den gyldne fisk på byens spir var borte.
Tak til Mette Elimar Jensen for et skønt afsnit.
Mette Elimar Jensen har pt ikke kunnet finde en ny forfatter til den videre fortælling, men mon ikke, der melder sig en? Har du lyst til at fortsætte historien, så send en mail til doritglintborg1@gmail.com
