Af Dorit Glintborg
Her På Øen
Den Vandrende Historie Her På Øen er nu kommet til sit tredje afsnit.
Første afsnit blev skrevet af Poul Olsen, der gav stafetten videre til Kis Dissing.
Hendes afsnit 2 nød vi forleden, og nu er næste forfatter klar i føljetonen.
Marianne Torbensen har modtaget udfordringen fra Kis Dissing om at skrive tredje afsnit, og de fem obligatoriske ord til hende fra Kis Dissing var: fjord, perle, lakridspibe, krus og bøgetræ
Herunder kan du se, hvad Marianne Torbensen har fået ud af det:
Ejnar Nielsen havde boet hele sit liv på Gasværksvej. Hans far havde arbejdet på gasværket og som barn havde Ejnar leget på engen bag gasværket.
Da han og Elin blev gift, var det en selvfølge, at de købte det lille hus ved siden af Ejnars forældre. Og her havde de boet lige side. Gasværksvej var i dag slet ikke at sammenligne med datidens gade: ny vejbelægning og nymodens kasser, Ejnar endnu ikke havde fundet ud af hvad skulle bruges til. Men et var sikkert: det skyldes alt sammen at Gasværksvej sidst i august blev forvandlet til øens moderne tivoli: Kulturmødet.
Ejnar var ikke vild med Kulturmødet med dens folkemængde vandrede op og ned ad vejen mens de drak kaffe i krus, først i plastik; men nu i genbrugskrus, så klimatosserne også turde slukke kaffetørsten.
Ejnar mente nu stadig, at kaffe var noget man drak, når man sad ned og gerne af en kaffekop, så kaffen ikke nåede at blive kold inden man var færdig med at drikke den. Elin derimod var vild med Kulturmødet og stod hver år ude på vejen og stegte og solgte de berømte historiske Magda frikadeller.
Næ, Ejnars yndlingstid var tidlig forår, hvor kan kunne komme i fjorden med vadersene på. Her gik han stille og rolig og samlede den ene perle op efter den anden. Vel og mærket fjordens perler: østers. Ejnar tog altid en spand med hjem til Elin, som var fabelagtig til at tilberede østers på alverdens måde; men den bedste måde var nu Ejnars egen: frisk åbnet østers, en bid lakridspibe godt tygget i munden og så hælde østersen ind. Uhmm; blandingen af smagen fra lakridspiben, østers og saltet Limfjordsvand, så blev det ikke bedre. Selv børnebørnene syntes det var sjovt at spise lakridspibeøsters, som de havde døbt dem.
Andre morsingboer samlede østers i de måneder, hvor et R indgik navnet. Her havde Ejnar også sin egen regel: han samlede østers fra den dag, han hørte solsortehannen begynde at fløje klokken 5 om morgenen og til bøgetræerne i Højriis skov sprang ud. Især det bøgetræ, hvor ravnene byggede rede i, havde Ejnars bevågenhed. Når det bøgetræ sprang ud, var årets østerssæson slut og Ejnar måtte finde på andre sysler.
Redaktionen takker for det fantastiske afsnit, og glæder sig sammen med læserne til at se, hvem den næste forfatter bliver.
