Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

De to andre kommer den 27. februar til Midtmors Sport og optræder.

Skulle nogen spørge sig selv, hvem de to andre er. De to andre af hvad?  Ja, så er de ikke Linie 3-kendere.

Den danske trio var igennem 40 år verdensberømte i Danmark, når de fra scenen fik lattermusklerne i gang hos alle danskere.

De blev flittigt inviteret i tv, og det nød mange tv-seere.

 

De to andre er dermed Anders Birchow og Thomas Eje.

Preben Christensen er den tredje, og han er så altså ikke med til Midtmors Sport.

 

Morsø Teaterkreds arrangerer aftenen, og herfra fortæller formand Jørgen Bruun Christensen til Her På Øen, at de to andre i showet giver et kærligt og ærligt tilbageblik på de 40 års optrædener. Der bliver krydret med nye dialoger, og der loves masser af gymnastik til lattermusklerne.

 

 

MEDVIRKENDE: Anders Bircow, Thomas Eje & Kapelmester, Mikkel Gomard.

IDÈ & MANUSKRIPT: Anders Bircow, Thomas Eje og Verner Lassen

INSTRUKTION: Pernille Sørensen

Pressefoto tilsendt Her På Øen.