Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Dansk Folkeparti Mors er i valgforbund med sig selv.

Det fortæller formand Lars Brian Hovmøller til Her På Øen.

Han fortæller videre:

  • Vi i Dansk folkeparti Mors har været til flere møder om valgforbund, men har valgt at stå for os selv. Det gør vi for at sikre morsingboerne 100% egen politik, og ovenikøbet 100% Dansk folkeparti politik, og ikke være afhængig af andres børne/unge, Køge/minkjord, vindmøller og taxa politiker, for ikke at tale om den store grønne svindelpart, der hvis den rulles ud i fuld størrelse vil lægge det halve Mors øde, og vil være altødelæggende for mange af vores dygtige landmænd på øen.

Dansk folkeparti Mors peger på maksimal indflydelse i den kommende kommunalbestyrelse.

Lars Brian Hovmøller opremser de områder, Dansk Folkeparti vil tage fat på, hvis det bliver til mandater i den nye kommunalbestyrelse:

Børn og unge skal vægtes, mistrivsel skal bekæmpes og ældre skal have bedre og dansk mad og god omsorg af dansktalende personale.

 

 

  • En stemme på Dansk folkeparti Mors er også en stemme på mennesker der kalder en skovl for skovl, og en spade for en spade, vi ved godt at træerne ikke gror ind i himmelen, og da slet ikke i en mindre fattig kommune med stigende embedsværk og bureaukrati, fastslår Lars Brian Hovmøller overfor Her På Øen.

Udover at være formand for Dansk Folkeparti Mors, stiller han også op til kommunalvalget.

 

Pressefoto.