Af Dorit Glintborg
Her På Øen
Der er ingen bænkevarmere, når Støberigården i Nykøbing inviterer alle til dans med Skive Harmonikaklub.
Som nu i går aftes, hvor op imod 80 danseglade indtog dansegulvet, og i pausen nød franskbrød med rullepølse efterfulgt at flødeskumslagkage.
- Vi har mange, der kommer fast hver gang. De fleste er nok fra Mors, men der er en del fra Breum, der er nogle fra Skive og Agger, og sågar fra Silkeborg, fortæller Grethe Larsen, Center for Ældre, Sundhed og Rehabilitering på Støberigården i Nykøbing.
Aldersmæssigt ligger deltagerne fra 55 år og opefter, og Grethe Larsen oplyser, at de fleste er pensionister i en eller anden form.
Det er dog langtfra Støberigårdens beboere, der udgør flertallet af deltagere til dansearrangementerne.
Kun en lille håndfuld beboere deltager, mens resten kommer udefra.
- Det er jo god motion at danse, skal vi huske, lyder det fra Grethe Larsen.
Hun glæder sig over, at kvinderne er gode til at danse med hinanden, når der ikke møder mænd nok op til alle damer.
Næste gang, Støberigården inviterer til dans med Skive Harmonikaklub, bliver den 22. april.
Foto: Støberigården.









































