Hele sommeren har Region Nordjyllands mobile testenheder kørt rundt i landsdelen for at teste for Corona. Det er blevet til mange tests af både nordjyder og turister i både små og større byer.

Nu banker efteråret på, og fremover vil testholdene få faste mødesteder, der geografisk dækker Nordjylland bredt og kommer inden for rækkevidde af indbyggere i hele landsdelen.

Region Nordjylland oplyser til Her På Øen, at de mobile testenheder fremover kommer til disse byer:

Hobro – hver mandag
Brovst – hver tirsdag
Aars – hver onsdag
Læsø – hver anden torsdag i lige uger
Frøslev på Mors – hver anden fredag i ulige uger
Brønderslev – hver anden fredag i lige uger
Hirtshals havn – hver søndag
Frederikshavn havn – hver lørdag og hver anden torsdag i ulige uger
Aalborg Lufthavn – hver mandag, onsdag, lørdag og søndag

Som hidtil kan alle personer over 12 år, som ikke har symptomer på Coronasmitte, blive testet uden forudgående henvisning og tidsbestilling.

Foto: Pixabay