Af Dorit N. Glintborg
36 poser kaffe og noget the blev i går aftes stjålet ved butikstyveri i Lidl i Grønnegade i Nykøbing.
To personer blev set stjæle de mange poser kaffebønner klokken 19.45 torsdag, og politiet anholdt den ene gerningsmand kort efter, mens den anden stadig eftersøges.
Den anholdte, der nu er sigtet for butikstyveriet, er en 28-årig mand fra Århus-egnen.
Det oplyser Niels Kristensen, Midt og Vestjyllands Politi til Her På Øen.
Butikstyveriet beløb sig til 2180 kroner.