Videncenteret Bolius giver gode råd til at gøre vinterhaven spændende:
Havens udtryk skifter meget, afhængigt af hvilket vejr vinteren byder på. Særlig smuk er vinterhaven, når rimfrosten lægger et hvidt lag over grene, græs og visne blomster og prydgræssers frøstande. Men også på grå, tågede og regnfulde vinterdage kan der være en næsten eventyrlig stemning i hav
For at gøre din have mere spændende om vinteren, skal du først og fremmest plante træer, buske og andre planter, der har noget at byde på om vinteren, fx stedsegrønne nåle eller blade, kulørte grene eller bark, røde bær eller måske ligefrem blomster.
Du kan sætte en sten eller en træstub et passende sted, så der er et sted at holde et lille hvil nu, hvor havemøblerne er sat ind i skuret. Sten eller træstubbe kan også bruges som fodersted for fuglene i haven.
I vinterhaven er planternes form og farver mere tydelige end i den mere kulørte sommerhave. Du kan skabe fine kompositioner ved at placere planterne omhyggeligt i forhold til hinanden. Du kan fx sætte et træ med fine røde bær foran et par stedsegrønne buske, der giver en god, mørk baggrund, så bærrenes farve kan træde endnu stærkere frem. Du kan også skabe dybde i haven ved at plante et træ med en smuk grenstruktur i forgrunden, som man skal kigge igennem for at se længere ud i haven.
Kilde: BOLIUS
Foto: BOLIUS