Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

I disse nedlukningstider nyder endnu flere end ellers naturen og udelivet. Man kan også nyde billeder af den flotte natur på Mors i Frans Kappel Øvres bog Billeder fra Mors.

Bogen udkom i sommers i sit andet optryk på forlaget Fegge, og den nye bog er forøget med 16 sider, hvoraf de 12 er med motiver af kystområdet ved Nykøbing.

Frans Kappel Øvres smukke billedbog fører læseren med på en tur langs kysten om Mors.

Bogen er på 136 sider, og indeholder 123 forskellige billeder.

Derudover 15 kortere beskrivelser af kystområderne her på øen.

På sin Facebookside siger Frans Kappel Øvre, at han gerne kontaktes, hvis man som køber af bogen, ønsker en dedikation på en af de første sider.

  • I disse tider har vi måske mere tid til at fordybe os i en bog, siger fotografen.

Billedet her stammer fra bogen.