Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

To politibetjente fra stationen i Thisted og en 35-årig kvinde fra Mors blev i går tilset på skadestuen efter et færdselsuheld i Thy.

Politikommissær Henrik Skriver Jensen oplyser til Her På Øen, at patruljebilen blev ramt af en modkørende bil på Oddesundvej.

Patruljebilen var under udrykning til en hastesag, og var kl. 17.12 i færd med at svinge til venstre ad Malervej.

Den 35-årige kvindelige bilist fra Mors overstå som modkørende tilsyneladende, at patruljebilen var i gang med venstresvinget, og ramte derfor ind i siden af patruljebilen med kraftig materiel skade til følge.

  • Alle tre personer blev bragt til skadestuen, men heldigvis ser ingen ud til at være kommet alvorligt til skade, oplyser Henrik Jensen.

Såvel patruljebilen som den 35-åriges personbil blev til gengæld slemt skadet.

Pressefoto: Rigspolitiet.