BILA overtager serviceafdelingen hos automationsvirksomheden Blaaholm med hovedkontor i Esbjerg. Med opkøbet styrker BILA sin position inden for service & support på automatiseret produktionsudstyr.

Planen er at etablere et lokalt kontor i Varde til servicering af Blaaholm’s nuværende kunder og BILA’s kunder i Syddanmark.

BILA’s opkøb af serviceafdelingen sker som følge af en rekonstruktion hos Blaaholm, der er specialister indenfor kundetilpassede automatløsninger, og blandt andet har en serviceafdeling med 12 medarbejdere.

”Vi investerer i produkter eller mennesker, og i dette tilfælde tilføjer vi nogle vigtige kompetencer til vores organisation. I forbindelse med rekonstruktionen fik vi mulighed for at møde medarbejderne i serviceafdelingen, og de gjorde et stærkt indtryk. Det er meget dedikerede og kompetente medarbejdere med værdier, der passer godt til BILA’s virksomhedskultur, så vi glæder os meget til at starte samarbejdet,” siger Per Bech Rasmussen, CEO for BILA Automation i en pressemeddelelse Her På Øen.

Lokale jobs bibeholdes

Størstedelen af de lokale arbejdspladser i serviceafdelingen bibeholdes efter overtagelsen, og tidligere servicechef hos Blaaholm, Mikael Schade, fortsætter i jobbet som afdelingsleder.

Det betyder meget for mig og mine medarbejdere, at vi kan beholde vores job i Varde og også fortsætte med at servicere vores nuværende kunder. At det samtidig er en stærk og erfaren virksomhed som BILA, der kan se værdien i at videreføre vores kompetencer og viden, er jeg personligt meget stolt af, og vi ser alle sammen meget frem til at blive en del af BILA,” siger Mikael Schade, Afdelingsleder i Varde.

En stærk koncern i ryggen

Opkøbet af Blaaholm’s serviceafdeling er en del af BILA-koncernens internationale vækststrategi om at opnå en milliardomsætning. BILA A/S har for nylig opkøbt REO-PACK i Mariager, og i 2017 blev Dan-Palletiser i Vemmelev også tilføjet til produktprogrammet.

Foto: BILA A/S