Af Dorit N. Glintborg
Jan Bisgaard Sørensen, robotteknikvirksomheden BILA på Mors, modtog i går aftes prisen som årets vækstskaber i Nordjylland.
Det skete ved en regional finale i Aalborg.
- Jeg elsker at vinde, og jeg hader at tabe. Så derfor var det taget helt ud af ligningen, at jeg kunne tabe – jeg ville kun vinde, lød det ifølge Vigeur fra den nærmest jublende entreprenør, da han tog imod prisen.
Den lokale virksomhed har siden 1988 hjulpet virksomheder med optimering af produktion og opgradering af produktionslinjer.
Innovation, stærk entreprenørånd og et godt ry er blandt det, der har sikret virksomheden BILA og entrepreneur Jan Bisgaard Sørensen prisen som årets vækstskaber i region Nordjylland.
- Der var ingen tvivl at spore hos juryen, da vi skulle finde årets vinder i Region Nordjylland. De er innovative, kompetente og de har en stærk entreprenørånd. Kort sagt er årets vinder i Nordjylland helt suveræn, lød det ifølge Vigeur i begrundelsen.
Foto: Pernilla Abildtrup