Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Man kan kun gisne om, hvilke ord, der er kommet ud af munden på en 54-årig ansat ved Morsø Kommune, som fredag formiddag havde et uheld, men der har givetvis været brug for et par eder.

Vejvagten var i færd med at lægge dækslet på en brønd på plads på Kløvenhøj i Sindbjerg.

Idet han skubbede dækslet de sidste centimeter på plads, fik han tommelfingeren i klemme, og fik ifølge politikommissær Jørgen Jensen klemt blommen på tommelfingeren af.