Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Vejdirektoratets autoværn fik nogle skader, da to bilister i går havde et sammenstød i krydset Vildsundvej/Næssundvej på Mors.

Uheldet skete klokken 13.16.

Politikommissær Henrik Jensen oplyser til Her På Øen, at den ene part – en 55-årig mand fra Sorring – foretog venstresving, og undervejs overså en bilist i modsatkørende retning.

Herved blev denne bilist – en 58-årig mand fra Lødderup – skubbet ind i Vejdirektoratets autoværn.

Der skete til alt held ingen personskade ved uheldet.

Pressefoto: Rigspolitiet.