Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Stand up-komiker Anders Mattesen gæster øen i det tidlige forår næste år.

Det er Limfjordsteatret i Nykøbing, der har landet en aftale med den succesfulde komiker, skriver Tore Müller fra Limfjordsteatret på sin Facebookside.

Anders Mattesen med kæle-/kunstnernavnet Anden giver to forestillinger på Limfjordsteatret 4. marts 2023 – et før aften, og et om aftenen.

Det show, Anders Mattesen kommer med, hedder ”Jokes fra en hvid, straight mand”.

Om sit nye show fortæller Anders Mattesen selv via sin hjemmeside:

  • Jeg tror, vi allesammen har længtes efter noget at grine af. Og jeg har virkelig savnet at komme ud og optræde og møde mit elskede livepublikum. Jeg kan slet ikke vente på at se dem alle sammen på spillestederne. Denne gang bliver det ren stand-up fra øverste hylde. Hvis det skal lade sig gøre at turnere under pandemi og krig, er det nødvendig med et let-omstilleligt set-up … så det eneste jeg har med er mikrofonen, mig selv … og jokes – masser af jokes.

Pressefoto.